C. W. Eckersberg (f. Blåkrog v. Aabenraa 1783, d. København 1853)
Købt af Øregaard Museum i september 2022.
“Papirius og hans moder”. Usigneret. Olie på lærred. 36×28.
Fortællingen om Papirius stammer fra den romerske forfatter og grammatiker, Aulus Gellius' (ca. 125-efter 180), eneste værk, Noctes Atticae (Attiske Nætter). Eckersberg maler her det skelsættende øjeblik hvor den unge Papirius, efter vedholdende udspørgen fra moderen, må se sig nødsaget til at fortælle en løgn for at bevare en fortrolig sag betroet til ham af rådsherrerne i Rom.
Philip Weilbachs fortegnelse over C. W. Eckersbergs malerier, 1872 s. 234 under “VI. Genrebilleder, udførte 1817–1849”. Emil Hannovers fortegnelse over C. W. Eckersbergs malerier, 1898 nr. 137.
Udstillet: Kunstforeningen “Udstillingen af Eckersberg's Malerier”, 1895 nr. 79. Århus Kunstmuseum “C. W. Eckersberg”, 1983, nr. 37. Omtalt s. 9.
Litteratur: Philip Weilbach, “Maleren Eckersbergs Levned og Værker”, 1872, omtalt s. 127 med anm. nr. 117. Henrik Bramsen “Eckersberg i Rom” i “Meddelelser fra Thorvaldsens Museum”, 1973, afb. s. 51, fig. 16.
Statens Museum for Kunst har en tegning med en skitse til maleriet udført på bagsiden af en anden tegning (“Skitse til Papirius og han moder”, Statens Museum for Kunst, inv. nr. KKSgb4191).
Proveniens: Mendel Levin Nathanson (Altona 1780-København 1868); hans datter Bella gift Trier; hendes søn Ernst Trier; hans datter Gudrun Trier Mørch, derefter solgt omkring 1918–20. Hedvig Færch, dennes auktion Kunsthallen, 1952, nr. 42, afb. Hans Tobiesens samling, dennes auktion Winkel & Magnussen II, 1954 nr. 10. Bruun Rasmussen auktion 273, 1972 nr. 41, afb. s.11, her købt af Ruth Trier Hermann. I familiens eje til i dag. På nær en periode på godt 50 år, har “Papirius og hans moder” været i Nathanson slægtens eje. På ældre fotografier ses maleriet på en væg i en stue på Vallekilde og senere på væggen i Slotsalleen i Slagelse hos familien Gudrun og Eivind Mørch 1910 (se foto).
Eckersberg skriver i dagbogen d. 3. Marts 1823 “Imodtaget af Hr. Nathanson for Papÿrius 45 Rdl”.
Af malere, forfattere, komponister og skuespillere blev C.W. Eckersberg den kunstner grosserer Mendel Levin Nathanson (1780–1868) støttede mest. Mæcenen var blandt dem, der tidligt kunne se at den unge kunstner var fremtidens mand. Nathansons bestillinger, de tidligste fra 1810 , bidrog til Eckersbergs økonomi under opholdet i Paris og Rom, og et større lån senere da Eckersberg skulle giftes og stifte bo. Lånet betalte Eckerberg tilbage med et større portræt af de to ældste døtre, Bella og Hanna, et mindre af Nathanson selv og det store gruppebillede, ”Det Nathansonske Familiebillede” - blandt hovedværkerne på Statens Museum for Kunst, (inv. nr. KMS1241) og dansk guldalder i det hele taget.
Bemærk: Emnet er omfattet af Hvidvaskloven. Ved hammerslag på 50.000 kr. eller mere inklusivt salær skal køber aflevere kopi af gyldigt billede-id og adresselegitimation for at få udleveret emnet.
Malerier, 16. - 20. århundrede, 20. september 2022