Litteratur: “Weilbach. Dansk Kunstnerleksikon”, red. Sys Hartmann, bd. IX, Kbh. 2000, omtalt s. 36.

Proveniens: Bruun Rasmussen auktion 695, 2001 nr. 1033. Bruun Rasmussen auktion 703, 2001 nr. 29. Bruun Rasmussen auktion 886, 2019 nr. 118.

Sophus Vermehren var søn af maleren Frederik Vermehren (1823–1910), og han fik undervisning af faren indtil han i 1883 kom ind på Kunstakademiet i København.

Gipsafstøbninger af antikke skulpturer var en stor inspirationskilde for kunstnere helt tilbage fra renæssancen og op igennem barokken, nyklassicismen og ind i begyndelsen af det tyvende århundrede, og reproduktionerne blev værdsat næsten lige så højt som originalerne. Kunstakademierne rundt omkring i Europa ejede kopier af de vigtigste antikke værker, og de indgik som en væsentlig del af undervisningen, når de unge akademielever efter et par år gik fra at kopiere efter tegninger eller stik til at lære at tegne efter tredimensionelle forlæg. Tegning efter afstøbninger var således et væsentligt krav til kunstnerisk træning, inden eleverne kunne gå videre til at tegne efter levende model og Det Kongelige Danske Kunstakademi havde også en stor samling afstøbninger, som kendes fra flere malerier fra den danske guldalder, der bl.a. skildrer kunstnerne ifærd med at kopiere en afstøbning - et af de mest kendte er Christen Købkes “Parti af Afstøbningssamlingen på Charlottenborg” fra 1839 (Den Hirschsprungske Samling). Den Kongelige Afstøbningssamling, som til dels udgjordes af samlingen fra det Kongelige Dansk Kunstakademi, blev etableret i 1895 som en del af Statens Museum for Kunst, hvor den også havde til huse indtil den i 1995 flyttede til Vestindisk Pakhus ved Københavns Havn. Det er én af verdens største og fineste afstøbningssamlinger.

Om maleriet skriver Erik Mortensen i Weilbachs Kunstnerleksikon: “Typisk og i mange henseender sympatisk er hans billede fra det nyindrettede Statens Museum for Kunst, hvor en nybagt student viser antiksamlingen frem for en ung pige [...]. Belysningseffekterne er dygtigt afmalet, figurtegningen sikker og det anekdotiske tilpas diskret”. (se ovenstående litteraturhenvisning).

De to unge står foran et vindue indrammet af to skulpturer - til venstre er det 'Faun' og til højre set med ryggen til er det 'Apollon Sauroktonus' (Firbenedræberen) begge afstøbingskopier efter forlæg af den græske billedhugger Praxiteles (aktiv ca. 370–330 fvt.). I baggrunden står en museumsvagt i sin smukke gamle klassiske uniform, som kendes tilbage fra guldalderen.