Udstillet: “Cobra”, Didrichsens Konstmuseum, Helsingfors, Finland, 25.9–21.10 1979, kat. nr. 14. Proveniens: Herbert von Garvens Garvensburg, Bornholm. Erhvervet direkte fra kunstnereen. Proveniens: Sam Kaner (Court Gallery), København. Proveniens: Galerie Nova Spectra, Den Haag, Holland. Proveniens: Galerie Bork, København. Proveniens: Kunsthallen Kunstauktioner, auktion 422, København, 1992, kat. nr. 159, gengivet side 47 i kataloget. Proveniens: Dansk privatsamling. Erhvervet fra ovenstående af den nuværende ejer.

I 1946 opholdt den hollandske kunstner Constant (Constant Anton Nieuwenhuys) sig i Paris, hvor han en skæbnesvanger efterårsaften i Pierre Loebs galleri på Rue de Seine traf Asger Jorn. De to ligesindede kunstnere indledte et venskab, diskuterede ideer og teorier, og blev enige om behovet for at stifte en international forsøgsgruppe for kunstens eksistensberettigelse skulle findes i det eksperimenterende. I november 1948 blev CoBrA således grundlagt. Allerede året efter var der altoverskyggende problemer med det nyfundne fællesskab, da Jorn og Constants hustru, Matie von Domselaer, forelskede sig og indledte et forhold.

Inden skilsmisser og skænderier var Constant dog opløftet efter mødet med Jorn. Han havde en uforfærdet tro på en bedre og mere fredelig verden, og i hans værker begyndte fantastiske væsner at vokse frem: ”A painting is not a mixture of colours and lines but an animal, a night, a scream, a human, or all that in one." Constant udgjorde sammen med Dotremont gruppens teoretiske fundament og intellektuelle kraft. For ham var den kreative proces mere væsentlig end selve kreationen, og i perioden 1956–1974 opgav han stort set maleriet til fordel for arkitektur og byplanlægning gennem det mangeårige, utopiske projekt ”New Babylon”, i hvilket han søgte at visualisere fremtidens samfund.

I årene inden var han dog meget produktiv, og hans værker fra CoBrA-tiden er ladet med en potent energi. Han var fascineret af børns uhæmmede, uskolede tilgang til kunsten og lod sig samtidig inspirere af andre kulturers kunstneriske frembringelser. Rigtige – såvel som indbildte – dyr optræder ofte i Constants værker. Han var en hyppig gæst i Amsterdams zoologiske have, og holdt selv et menageri af hunde, katte, en leguan og endda en bavian som kæledyr. Masken her er en krigers, men inspireret af netop bavianens kolorit. Øjnene er malet op, næseborene udspilede og tænderne blottede; en indestængt vildskab strømmer os imøde. Glødende rød og lysende blå spilles op mod den gule maske, hvis stirrende blik ser direkte mod beskueren og brænder sig fast på nethinden. Enkle geometriske former, cirkler og linjer, opbygger en sitrende uro, der understreges af de spontane strøg med penslen, hvide prikker og røde streger, alt sammen sat op imod en natsort baggrund.