Som datter af guldaldermaleren Constantin Hansen (1804–1880) blev Elise Konstantin-Hansen født ind i et kunstnerhjem, hvor hun i en tidlig alder kunne modtage undervisning af faderen. Undervisningen supplerede hun senere med en periode som elev hos genremaleren Christen Dalsgaard (1824–1907) og skagensmaleren Lauritz Tuxen (1853–1927) og i 1885–86 modtog hun undervisning i Paris hos Louis Hector Leroux (1829–1900) og i 1888–1889 på Kunstakademiets skole for kvinder. I sin kunstneriske praksis fordybede hun sig i kunsthåndværk, et felt hun dyrkede hele livet, og både her såvel som i landskabsmaleriet kredsede hun særligt om fuglemotiver og dyreliv.

Hun modtog adskillige priser herunder Den Neuhausenske Præmie i 1885, fra Kunstakademiet af flere omgange og 1916 til 1946 Sødrings legat.

Elise Konstantin-Hansen udstillede flittigt - hun debuterede på Charlottenborg i 1882 og udstillede der jævnligt frem til 1892. Desuden medvirkede hun blandt andet på Nordisk Industriudstilling samt på internationale udstillinger i Paris, Chicago og München, ligesom hun i 1917 havde en separatudstilling hos Dansk Kunsthandel.

51 af hendes værker findes i dag fordelt på syv danske museer.