Vi synes, vi kender Anna Syberg som en stillesiddende og bleg kvinde fra ægtefællen og fynbomaleren Fritz Sybergs mange skildringer af hende som blid hustru og moder. Sandheden var en anden, for bag maleren Fritz stod kvinden, hustruen, moderen, organisatoren, udstilleren og kunstneren.
Ægteskabet med Fritz Syberg og skabelsen af en karrierevej
Anna Syberg voksede op i et kunstnerisk miljø, der ikke var præget af tidens vanlige konventioner. I barndomshjemmet mødte hun sin kommende ægtemand, idet Fritz Syberg som uddannet malersvend i 1882 var blevet ansat i hendes faders firma. I det fynske hjem skabtes venskaberne mellem dem, der senere kom til at udgøre malergruppen Fynboerne. Efter uddannelse på teknisk skole i Fåborg og undervisning i København, blev Anna Syberg i 1892 – 94 ansat som porcelænsmaler på Den Kgl. Porcelænsfabrik. Hun giftede sig med Fritz i 1894, og de bosatte sig i Kerteminde. Forfatteren Johannes V. Jensen hørte til omgangskredsen. Fra sin tid som porcelænsmaler udviklede Anna Syberg en slags lag-på-lag-teknik, som hun kunne overføre til akvarelmaleriet. Hun gav som ingen anden planter og blomster liv.
Kvindelig fynbomaler i retrospektiv
Fra 1898 til 1910 samt i 1913 udstillede Anna Syberg på Charlottenborgs Forårsudstilling, 1909 og 1913 på Kunstnernes Efterårsudstilling, ligesom hun 1912 var blandt deltagerne i Seks Kvindelige Kunstnere på Den frie Udstilling. Brevvekslinger fra udstillingsperioderne vidner om, hvordan parret fordelte børnepasning og udstillingsarbejde mellem sig. 1910 – 1913 opholdt hele familien sig i Italien. Anna Syberg fødte i ægteskabet med Fritz syv børn. Da Faaborg Museum blev indviet i 1910, blev hun og de andre kvindelige kunstnere skubbet til side, særligt af Anna Sybergs egen broder Peter Hansen. En egentlig kunstnerisk anerkendelse opnåede hun først efter sin død. Kunstforeningen arrangerede i 1915 en retrospektiv udstilling med 64 af hendes arbejder.