At male under varme himmelstrøg
”I dag begyndte jeg at male paa mit Studie af Torvet, der vil blive en haard Nød at knække, men jeg sidder temmelig rolig, da jeg har lejet André, Ciceronen’s Søn, og han holder ryddelig for Drengene og andre Gabere. Det er utroligt hvad man saaledes kan byde Neapolitanerne, jeg sidder næsten som en Konge der.” (18. aug. 1835) Martinus Rørbye blev født i Drammen i Norge og står som en af de mest centrale kunstnere i guldalderen. Han begyndte på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 1820 som elev af C.A. Lorentzen, og senere var det C.W. Eckersberg, der blev hans læremester. I sine første år som kunstner var det særligt folkelivsskildringer fra de københavnske gader, der optog Rørbye. Værkerne fra den tid har ofte et allegorisk og moraliserende indhold baseret på omhyggelige studier og førstehåndsobservationer af livet på gaderne. Rørbye var én af de guldaldermalere, som havde allerstørst udlængsel og kom videst omkring. I 1830 rejste han til Jylland og videre til Norge, hvor han udførte flere landskabsmalerier. Efterfølgende blev han den første maler i Skagen og tegnede her den unge fisker og senere så ofte benyttede model for skagensmalerne, Lars Gaihede, på Skagen Strand i 1833. I 1834 gik turen til Paris og derfra til Rom, hvor han fortsatte arbejdet med sine folkelivsskildringer – nu under de varmere himmelstrøg. Her tog han også traditionen op fra Eckersberg og malede arkitekturprospekter i det fri med en udpræget sans for lys, skygge og perspektiv. I 1835-36 rejste han videre til Grækenland, Athen og Konstantinopel, hvilket førte til adskillige flere landskaber, arkitekturprospekter og skildringer af det fremmedartede, brogede og livlige folkeliv. Hele livet igennem og ikke mindst på sine lange rejser udviste Rørbye en for tiden usædvanlig interesse for mennesker fra alle samfundslag. Han skildrede dem omhyggeligt og med stor indlevelsesevne i sine tegnede skitsebøger og mange små olieskitser, og disse studier af mennesker fandt ofte vej til hans senere store gennemarbejdede folkelivskompositioner. Ikke kun mennesker i alle aldre interesserede Rørbye, men også planter, dyr, klædedragter, møbler, bygninger, husgeråd, grøntsager, frugter og meget mere. Alt blev møjsommeligt nedfældet med blyant eller pensel. På samme sirlige og omhyggelige måde skrev Rørbye også rejsedagbog. Her har han blandt andet beskrevet meget detaljeret og morsomt om besværlighederne ved at sidde under Sydens sol og male direkte foran motivet. Italienerne, som ivrigt flokkedes om maleren for at give deres besyv med, har bestemt ikke gjort det nemmere. Dagbøgerne er nogle af de allerbedste skrevne kilder til en dansk kunstners rejseoplevelser i 1800-tallets først halvdel. Rørbye blev professor i 1844 og døde af pludselig opstået sygdom i 1848 i en alder af kun 45 år. |