En kvindelig kosmopolit
|
”Gampart er meget forbindtlig, og gjør mig det Compliment at jeg ikke kun er en dygtig Konstner men også en dygtig Forretningsmand.” Elisabeth Jerichau Baumann om sin engelske gallerist. Som udøvende kunstner i et mandsdomineret fag var Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) tidligt klar over, at hun skulle konkurrere med sine mandlige kolleger. Trods de stærke forventninger til hvilken type motiver kvinder burde male, betinget af deres ’følsomme væsen’, tyder intet på, at Elisabeth Jerichau Baumann lod sig begrænse af tidens konventioner. Som ovenstående citat viser, var hun også stolt af at have et udpræget forretningstalent. Som maler dyrkede hun et bredt repertoire af emner og havde samtidig et godt blik for kvindens mange skikkelser, hvad enten det var en historisk ungmø, en ammende mor, en læsende pige i egnsdragt, en tyrkisk prinsesse eller en egyptisk fellahkvinde. Elisabeth Jerichau Baumann blev født i Polen af tyske forældre. I 1838 rejste hun til Tyskland for at uddanne sig på Kunstakademiet i Düsseldorf. Hun var en kosmopolit, der allerede som ung forstod, at for at få lov til at udfolde sit talent, måtte hun opsøge internationalt orienterede kunstmiljøer. I 1845 rejste den 26-årige malerinde til Italien, og i Rom mødte hun den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau, som hun giftede sig med. I 1849 flyttede ægteparret sammen til København. De fik ni børn, men det hindrede hende ikke i at male og foretage lange udenlandsrejser til bl.a. Nordafrika, Tyrkiet, Skt. Petersborg, Rom, Paris og ikke mindst London. Hendes kosmopolitiske udsyn gjorde, at hun havde svært ved at opnå anerkendelse i det københavnske kunstmiljø, hvor hun nedladende blev kaldt ”Düsseldorferen”. Datidens kunstkritikere efterlyste nationalt orienterede emner og foretrak en nedtonet naturalistisk malestil, hvilket ikke harmonerede med kunstnerens internationale stil. |
|