Jægeren, naturelskeren, videnskabsmanden og kunstneren Johannes Larsen er kendt og elsket for sine skildringer af Danmarks fugleliv og natur. Han kaldes også blot ”Fuglemaleren”. Han voksede op i et kunstinteresseret miljø på faderens købmandsgård i Kerteminde. I 1898 blev han gift med maleren Alhed Warberg. I begyndelsen af 1900-tallet skete der markante ændringer på den danske kunstscene. Men Johannes Larsen lå ikke under for kunstens modeluner. Han forblev tro mod sit hjertebarn, naturen og fuglene.
Johannes Larsen, det kunstneriske fristed og hovedværkerne
I årene 1901-02 byggede kunstnerparret Johannes og Alhed Larsen deres fælles hjem på Møllebakken i Kerteminde. Huset og haven blev et kunstnerisk fristed. Johannes Larsen yndede også at opholde sig i Nymindegab og ved Fiilsø i Vestjylland. Han skildrede her fuglelivet, den regnvåde luft, den opløste horisont, det støvede lys.
Et af Larsens hovedværker er “Regntykning med knortegæs” (1908), der er blevet kaldt en milepæl i dansk kunst. I årevis nærstuderede Johannes Larsen de danske fugle i deres naturlige habitat. Et ganske særligt oeuvre som Johannes Larsen er kendt og elsket for, er produktionen af træsnit, der bl.a. blev benyttet til bogillustrationer. Blandt de første træsnit var illustrationerne til St. St. Blichers ”Trækfuglene”1911-13 der er et hovedværk i dansk illustrationskunst. Senere arbejdede Johannes Larsen i et større format og med en bredere teknik som i de store edderfugleblade, 1920-21, eller de lettende svaner fra Filsø, 1927.
Til bogværket ”De danskes Øer” (1921-24) udførte han ca. 600 tegninger, til en udgivelse af de islandske sagaer (1930) udførte han ca. 300 illustrationer og til bogværket ”De Jyders Land” (1935) ca. 250 illustrationer. Det blev derfor også til en større rejseaktivitet, bl.a. i Norditalien (1898), Paris (1905), USA (Boston) 1907, Grønland (1925) og Island (1927 og 1930). Johannes Larsen skildrede for eftertidens generationer den danske naturrigdom.
Fynbomalerne Johannes Larsen, Peter Hansen og Fritz Syberg
Johannes Larsen fik et nært, livsvarigt venskab med Fritz Syberg. Larsen udgjorde sammen med Peter Hansen og Fritz Syberg kernen i kunstnergruppen Fynboerne (som også Anna Syberg og Alhed Larsen). De mødtes som elever på Kristian Zahrtmanns skole i København og debuterede sammen på Den Frie Udstilling i 1894. Fynbomalerne var i modsætning til tidens stil dybt forankret i den danske natur. Deres foretrukne motiver var det danske landskab, det nære familieliv og landbefolkningens arbejde. Formsproget var overvejende naturalistisk i modsætning til de samtidige symbolister. Gruppen blev nedsættende kaldt for ”bondemalerne”. De vakte nemlig forargelse og debat i samtiden. Som gruppe fik de sidenhen en central plads i dansk kunsthistorie.
Med Johannes Larsen på udstilling
Charlottenborg, Kunstnernes Forårsudstilling, 1891-92; Kleis' Høstudstilling, Kbh. 1892; Den frie Udstilling, 1894-98, 1900-14, 1926, 1931, 1934, 1938, 1940-41, 1943-44, 1947, 1951, 1953-54, 1958, og 1962 (mindeudstilling); Kunstnernes Studieskoles Udstilling, 1896; Kunstforeningen, 1897, 1904,1916,1926, 1935 og 1942; Verdensudstillingen, Paris 1900 og 1925; Landsudstillingen, Århus 1909; Ung dansk kunst, 1910; Kgl. Kunstgewerbemuseum, Berlin 1910-11; Brown Stone Gallery, New York 1912; Public Art Gallery, Brighton 1912; Malmö 1914; Grønningen 1915-17; Stockholm 1919; Grønland 1925; Zahrtmann og hans Elever, 1926; Brooklyn Museum, New York 1927; Helsingfors 1928; Jeu de Paume, Paris 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Amsterdam 1934; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936-37; Beograd 1937; Statens Museum For Kunst 1940-41; Faaborg Museum 1942; Den fynske Forårsudstilling, 1941-43, 1956-57, 1959 og 1962 (mindeudstilling.); Göteborg 1943; Charlottenborg, Kunstnernes Efterårsudstilling 1946 og 1952; Fyns Stiftsmuseum 1947 og 1957; Victoria and Albert Museum, London 1948; Hirschsprung 1957; Kerteminde 1967; Charlottenborg 1959; Kunstforeningen, København 1976; Sophienholm 1978; Nordens Hus, Reykjavík 1979; Glyptoteket 1986; Faaborg Museum 1990; Arken 2005; Faaborg Museum 2017; Sophienholm 2018; Ordrupgaard 2024.
Nogle af Johannes Larsens nomineringer, legater og priser
1897 – Det Bielske legat for unge kunstnere
1900 – Mention Honorable, Verdensudstillingen, Paris
1905 – Den Raben-Levetzauske Fond
1925 – Diplôme d'honneur, Verdensudstillingen, Paris
1941 – Thorvaldsen Medaillen
1946 – Den Fries Kunstnerlegat
1953 – Winkel og Magnussens Mindelegat
1957 – Blicher-prisen
1958 – Bogvennernes Tegnerpris
1961 – Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat
Johannes Larsen blev desuden æresmedlem af Danske Bladtegnere, Grafisk Kunstnersamfund og Danmarks Naturfredningsforening.
Værker af Johannes Larsen til salg hos Bruun Rasmussen
Hos Bruun Rasmussen har vi værker til salg, der vækker interesse og er aktuelle for samlere og købere. Her kan du holde øje med de værker af Johannes Larsen, du kan byde på netop nu.
Er du sælger, kan du her læse en guide til hvordan du sætter kunst til salg på vores Live- og Onlineauktioner.
