Den hollandske kunstner Guillaume Cornelis van Beverloo – kaldet Corneille (1922-2010) stilede livet igennem mod et poetisk formsprog. Han indledte sin karriere på kunstakademiet i Amsterdam i 1940, men efter krigen forlod han sit hjemlands dybt konservative kunstmiljø til fordel for Budapest og Paris. I efterkrigsårene mødte han de kunstnere, som han stiftede CoBrA sammen med i 1948. Mødet med de vitale værker af danske kunstnere, der under krigen havde udviklet et moderne formsprog, blev skelsættende for den unge kunstner.
Solen, blomsten, katten og fuglen
Corneille udviklede sit særegne formsprog ud fra et vidtforgrenet felt af inspirationer. Hans billeder er ladet af betydninger, som forstås intuitivt og gennem følelser. Corneille benyttede et fladebetonet og farverigt formsprog. Han kaldte sig for ”The painter of joy”. Et positivt livssyn i samspil med det bredt appellerende formsprog er årsagen til, at Corneille blev en af de mest folkekære CoBrA-kunstnere. Hans livlige billeder fra begyndelsen af 1970’erne vrimler med stærke symboler, hvor kvinden, solen, blomsten, katten og fuglen får en fremtrædende plads – en inkarnation af fantasi, frihed og bevægelse.
Et epos over alle livets glæder
Efter eget udsagn levede Corneille i perioder som en nomade, hvilket førte ham langt udover Europas grænser. I Sydamerika fandt han inspiration i den storslåede natur og det farverige dyreliv. Corneille fik en særlig forkærlighed for Afrika. Her var fascinationen rettet mod farver, dufte, den oprindelige kultur og de kunstneriske udtryksformer. Corneilles værk som kunstner kan samlet betegnes som ét stort fortællende epos over alle livets glæder. Og det er netop det, der fortsat gør hans værker eftertragtede for samlere og på alverdens auktioner.
