Karel Appel

Den hollandske kunstner, billedhugger og keramiker Karel Appel (1921-2006) blev uddannet på kunstakademiet i Amsterdam og var fra kunstnersammenslutningen CoBrAs begyndelse en af hovedskikkelserne i kunstgruppen. Han arbejdede efter de samme principper om spontanitet, abstraktion og det ekspressive udtryk og kom til at stå som et levende symbol på CoBrA – og som en rebel fra arbejderklassen. Appels vildskab i den kunstneriske skabelsesproces var fundamentalt. Der er en råstyrke over hans kunst, der til stadighed fascinerer kunstsamlere over hele verden.  

Børnetegninger og malerier af glade monstre
Appel søgte friheden i sin kunst, og i midten af 1940’erne udviklede han sine karakteristiske, fabulerende skildringer af mennesker, dyr og væsener – alle med groteske udtryk, store hoveder og barnligt opspilede øjne. I sin stræben efter i kunsten at undgå voksenlivets disciplin, regler og bevidsthed, lod han sig inspirere i et univers af børnetegninger. Et umiddelbart og naivt formsprog, der var gennemgående i hele hans produktion. Et hovedværk i Appels produktion er hans kolossale og farveglade vægmaleri på Stedelijk museet i Amsterdam.

Nøgenstudier, karikaturer og assemblager
Appel eksperimenterede også med nøgenstudier, karikerede portrætter og forskellige kunstneriske medier som assemblager og skulpturer dannet af træ eller affald. Som oftest lod han sit temperaments indskydelser styre indholdet i et værk, og selve udførelsen blev nærmest en kropslig handling. Appel udtrykte selv om sin arbejdsmetode: ”Når jeg maler, føler jeg ikke. Jeg maler kun med mine hænder, lader dem søge for mig (…) Jeg arbejder spontant, uden hjerne“.