Asger Jorn

Asger Jorn (1914-73) er en central skikkelse i efterkrigstidens europæiske avantgardekunst. Som 23-årig ung kunstner kørte han i 1937 på motorcykel ned gennem Europa, og i byernes by Paris blev han elev hos en af modernismens helt store malere, Fernand Léger. Som frontfigur i CoBrA blev Jorn med sin radikale fandenivoldskhed og store ego også gruppens kunstneriske rebel. Kunsten og livet kunne ikke separeres.

Det monumentale hovedværk
Jorns værker er voldsomme, energifyldte og lidenskabelige. De handler om livet, døden, kærligheden og lykken. Som mange af efterkrigstidens kunstnere kredsede han om fællesskabsidéen, og han var kritisk overfor tanken om en ophøjet kunstopfattelse. Han udfordrede bevidst finkultur med ironi og antiæstetik. Kunsten blev et vigtigt led i kampen mod det, som Jorn anså for kapitalismens blændværk. Jorns hovedværk, det monumentale ”Stalingrad” med referencer til Picassos Guernica, blev udstillet ved Verdensudstillingen i Seattle i 1961. Han arbejdede siden på det flere gange, senest på museet i Silkeborg i 1972.

Over 2000 myter, guder, uhyrer og fabeldyr
Jorn var optaget af myter og eventyr. For ham stod guder, uhyrer og fabeldyr som symboler på os mennesker, og Jorns værker befolkes ofte af fabulerende og gådefulde væsner i et eksperimenterende og frit formsprog. Som kunstner var han særdeles produktiv – han malede over 2000 værker og udforskede også grafik, keramik og billedvævning. Derudover er Jorn forfatteren bag 23 kunstteoretiske bøger, samfundskritiske artikler og kunsttidsskrifter. For Jorn gik alting stærkt.