Laurits Tuxen

Laurits Tuxens (1853-1927) kunstneriske virke favner bredt: som portrætmaler for Europas fyrstehuse med storladne, historiske værker og som skagensmaler inspireret af naturen. Modsat de pompøse fyrsteportrætter var det på Skagen de nære motiver af familien, vennerne og landskabet, der optog ham. Laurits Tuxen var tydeligt inspireret af vitalismens idéer og fokuserede på livet under solen og den nøgne krop.

Bonnat, fransk naturalisme og fyrstemaleriet
Som studerende på kunstakademiet i 1868-72 havde Tuxen ønsket at blive marinemaler. Men på grund af sit særlige talent blev han opfordret til at specialisere sig i tidens fornemste genre, figurmaleriet. Han drog efterfølgende til Paris for at studere hos Léon Bonnat, som skagensmaleren P.S. Krøyer. Her blev han inspireret af fransk naturalisme. I 1890´erne, da skagenskunsten var på sit højeste, rejste Tuxen i Europa og portrætterede fyrster og kongelige. Laurits Tuxens atelier fra denne periode findes endnu ved St. Jørgens Sø på Frederiksberg.

Morgenkaffen skænkes på Skagen
Laurits Tuxen besøgte første gang Skagen i 1870 og lagde i de følgende årtier kimen til kunstnerkoloniens storhedstid. Den berejste kunstner vendte således tilbage til Skagen i 1901. Tuxen indfangede Skagens hverdag på sin egen måde. Det ses bl.a. på ”Morgenkaffen skænkes” (1906) og ”Vesterhavet i storm. Efter solnedgang. Højen” (1909) – begge på Skagens Kunstmuseer. Tuxens bredde og motivpalet hyldes til stadighed med udstillinger. På linje med P.S. Krøyer er han udnævnt til et af 1800-tallets store, enestående maleriske talenter.