Effie Hegermann-Lindencrone

”Den glødende Interesse, som hun til det sidste nærede for sin Kunst, den Glæde, hun viste over et vellykket Resultat af nye Eksperimenter, og den Skuffelse, hun følte, naar noget slog fejl, en saadan ungdommelig Begejstring for sit Arbejde, gjorde Samværet med hende til en Oplevelse for yngre Værkfæller.”

Sådan lød kunstneren og forfatteren Ebbe Sadolins ord i ”Nationaltidene Aften“ efter Fanny Gardes død. Selvom citatet kun handler om keramikeren Fanny Garde (1855-1928), lader fortællingerne om hende og Effie Hegermann-Lindencrone (1860-1945) sig ikke skille ad. Efter deres første møde i 1880 på Tegneskolen for Kvinder skiltes de aldrig igen – lige indtil Fanny Garde døde i 1928.

Pietro Krohn, den kunstneriske leder på Bing & Grøndahl, opdagede Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrones talent på Tegneskolen for Kvinder. I 1886 blev de derfor ansat på B&G til at dekorere Pietro Krohns ”Hejrestellet“, hvilket krævede, at de kunne mestre den udfordrende teknik med underglasurmaling. I slutningen af 1880’erne blev porcelænsmaleri normalt udført af mænd, hvorfor de to kvinders arbejde på porcelænsfabrikken var usædvanligt.

Det smukke ”Hejrestellet“ blev en succes og vakte beundring på Verdensudstillingen i Paris i 1900. Her var både Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrone også rigt repræsenteret med deres egne keramiske værker, og de høstede stor anerkendelse. Begge kvinder kom til at mestre den nye underglasurteknik og udviklede hurtig et betydeligt selvstændigt talent inden for formgivning. I samtiden blev de anerkendt for deres smukke værker, der blev erhvervet af diverse udenlandske museer.

De to kvinder boede sammen og delte atelier. Det var her, at de tilsammen skabte ca. 2000 unikke værker, og ved første øjekast kan det være svært at adskille deres værker fra hinanden. Det var med en fælles passion for porcelænet og sparring med hinanden, at de førte den keramiske formgivning op til et højere niveau. Deres fantastiske evne til at tilføje detaljer i modelleringen af flora og fauna vidner om tidens skønvirketendenser og fascination af japansk kultur, den såkaldte Japonisme.

Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrone forblev aktive hele livet og bevarede en glødende interesse for formgivning og kunst. De har uden tvivl været foregangskvinder for de kommende generationer af dygtige keramikere. I dag betragtes de to kunstnere som de mest betydningsfulde kvindelige keramikere for deres tid, og det er ikke så mærkeligt, at man ser en stor efterspørgsel på Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrones fantastiske unikaværker på auktionsmarkedet.