På trods af at Julius Paulsen (1860 - 1940) var én af de kunstnere, som høstede stor anerkendelse, mens han levede, er det for det meste hans mere berømte samtidige P.S. Krøyer, L.A. Ring, J.F. Willumsen og Vilhelm Hammershøi, der er blevet fremhævet af eftertiden. Paulsen blev introduceret til skagensmalerne af Karl Madsen. I 1885 rejste han ud på sin første udlandsrejse sammen med P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher samt Viggo Johansen. Turen gik bl.a. til Frankrig, hvor han også siden udstillede på verdensudstillingen i Paris i 1889 og i 1900.
Kunstnerisk påvirkning, intime modelstudier og kroppens frihed
Paulsen var dels påvirket og inspireret af de mange forskellige strømninger og stilarter som herskede i hans samtid, dels af gamle italienske og nederlandske mestre som Tizian og Rembrandt. Derfor ses ikke bare spor af impressionisme, symbolisme og realisme i hans værker, men også af renæssance- og barokkunst. Julius Paulsen er en af de kunstnere, der har malet flest billeder af nøgne modeller, kvinder som mænd. Han udforskede menneskekroppen som kunstnerisk objekt og introducerede den nøgne kvindeskikkelse i dansk malerkunst. Han blev en eminent skildrer af menneskekroppen.
Gyldne landskaber, stemningsfulde interiører og portrætter
Paulsen var lige så alsidig i sit motiv- og genrevalg. Hans repertoire tæller alt fra portrætter til interiører og landskaber. I landskaberne yndede Paulsen at lege med lysets indvirkning på den omkringliggende natur. Det gjaldt det blændende modlys, det subtile aftenlys og måneskæret. Paulsen valgte som oftest at gengive landskaber i egne af Danmark, som var mindre skildret i dansk kunst. Blandt andet arbejdede han meget i Nordsjælland, hvor områder omkring Tisvilde og Gilleleje hørte blandt hans mest yndede motiver. Men også Jylland, hans fødeø Fyn og motiver fra hans udlandsrejser. Blandt storværkerne er ”Adam og Eva” (1887), ”Den hellige Cæcilia” (1898), dobbeltportrættet af Laurits og Frederikke Tuxen (1907) og ” Sankt Hans nat ved Tisvilde Strand” (1886).
