Gengav det storslåede og idylliske ved den danske natur
|
”[…] inde i Skoven, der er deilige store Træer, som baade staae enkeltviis, samler dem i fyldige Grupper, og tæsammenhængende Masser […], især er det deiligt om Eftermiddagen, her er ogsaa fiint grønt Græs til Skovbund, snart store Masser af Hindbær, Bregner og Dueurt i Blomster, og endelig yndig let Ungskov; dette er mere end der kan males, det er altsaa ligegyldigt om an(dre) Lande har en endnu skjønnere Natur.” (Brev fra P.C. Skovgaard til Orla Lehmann 25. juli 1853). P.C. Skovgaard var én af guldalderens mest betydningsfulde nationalromantiske malere, og han kunne som få fornemme og gengive det storslåede og idylliske ved den danske natur. Han fik sin uddannelse på det Kongelige Danske Kunstakademi i København i årene 1831-45. På akademiet var han elev af landskabsmaleren J.L. Lund, mens han også dygtiggjorde sig ved at studere klassisk europæisk landskabskunst på museer og samlinger i København. Han deltog også i de udflugter, som C.W. Eckersberg foretog med sine elever i København og omegn for at male naturstudier i det fri. Skovgaard specialiserede sig som landskabsmaler og blev stærkt inspireret af bl.a. samtidens litteratur og kunstkritikeren N.L. Høyen til at følge den nationalromantiske linje. Han dyrkede det danske landskab i harmoniske og idealiserede billeder, der indfanger og samler det særligt danske. Han fandt ofte sine motiver i den sjællandske natur, som han skildrede under forskellige årstider og vejrlig med stor detaljerigdom i både små olieskitser og monumentale og mere dramatiske kompositioner. Den danske bøgeskov blev især et af hans foretrukne motiver. Et andet yndet motiv var naturfænomenet Møns Klint, som han besøgte og skildrede flere gange i 1840’erne og 1850’erne. Under sin tid på akademiet blev Skovgaard bl.a. nære venner med malerne Dankvart Dreyer, Lorenz Frølich og J.Th. Lundbye, og især venskabet med Lundbye fik stor betydning for ham. De arbejdede ofte sammen, ydede støtte til hinanden og tog på malerudflugter sammen. Skovgaard rejste også ud i verden, bl.a. til Italien i 1854-55 og England og Frankrig i 1862, hvor han blev inspireret af den samtidige franske og engelske landskabskunst til at skabe mere dramatiske og storladne værker. I 1851 blev han gift med Georgia Schouw. Sammen fik de børnene Susette Skovgaard (gift Holten), Joakim Skovgaard og Niels Skovgaard, der alle blev kunstnere. Skovgaard Museet i Viborg er dedikeret til Skovgaard-familiens kunst. Ved sin død var Skovgaard blevet en af sin tids mest anerkendte og efterspurgte kunstnere.
|
