Dyrkede humor og satire i sin kunst
|
”Italien har gjort overordentligt Indtryk paa mig; alt det meget skjønne, som jeg har seet paa den anden Side Alperne, forekommer mig Intet imod dette, og i særdeleshed mod Rom, denne mageløse Stad med sine udødelige Minder om en Tids storhed, som vi næsten ikke kunne begribe. Hovedet bliver i Begyndelsen fortumlet af den Mængde Billeder og Ideer, som trænge sig ind og igjen fortrænge hinanden” (”En guldaldermaler i Italien”, s. 65). Marstrand studerede på det Kongelige Danske Kunstakademi i København i årene 1825-1833, hvor han bl.a. var elev hos C.W. Eckersberg. I sine tidlige år malede han fortrinsvis genremalerier og scener fra hverdagslivet i København, men lavede også mange portrætter af sin familie og omgangskreds samt bestillingsopgaver for det københavnske borgerskab. I 1836 modtog han rejseunderstøttelse, og via Berlin, Dresden og München rejste han for første gang til Rom. Gennem livet foretog han flere rejser til bl.a. Frankrig, England og Tyskland, men han vendte flere gange tilbage til Italien, som fik stor betydning for ham. I modsætning til mange af hans samtidige kunstnerkolleger, der også rejste til Italien, var det ikke arkitekturen og naturen, der interesserede ham, men menneskene. Under sine ophold malede han mange livlige og farverige scener af det italienske folkeliv. Det var især disse folkelivsskildringer og anekdotiske genrescener, som Marstrand blev kendt for. Han dyrkede humor og satire i sin kunst og brugte flere gange litterære forlæg for sine billeder. Da han vendte hjem fra sin første Italienstur i 1841, arbejdede han bl.a. med motiver fra Ludvig Holbergs komedier. Senere i livet kastede han sig også over bibelske motiver og historiemaleriet. Han malede f.eks. i 1858 altertavlen i Faaborg kirke, og i 1859 overtog han udsmykningen af Christian IV’s kapel i Roskilde Domkirke. Derudover var han en flittig tegner, og der eksisterer således utallige tegninger, bl.a. mange karikaturtegninger, fra Marstrands hånd. I 1848 blev Marstrand professor på Kunstakademiet, og i årene 1853-57 samt fra 1863 til sin død var han også direktør for akademiet. |
