Om Fridtjof Nansen

{vfs:discard}

Portræt af Fridtjof Nansen

Fridtjof Nansen på vej over den grøndlanske indlandsis.

Fridtjof Nansen var ikke udelukkende politiker og opdagelsesrejsende. Han opfandt også nye tekniske hjælpemidler, såsom den såkaldte "Nansen flaske" fra 1910, der blev videreudviklet af Shale Niskin.

Orig. håndskrevet brev fra Nansen med tegning af den såkaldte "Nansen-flaske". Vurdering: 3.000-5.000 kr.

4 billeder

 

Det hele begyndte i 1861 lidt udenfor Kristiania, som Oslo hed dengang. Her voksede Fridtjof Nansen op med sine forældre og søskende. Faderen Baldur Nansen var sagfører – en streng og moraliserende mand, der dog altid bakkede sønnen op. Moderen Adelaide var en viljestærk og atletisk kvinde, der introducerede børnene til bl.a. skiløb. Naturligvis uden at have en anelse om, hvilken rolle netop denne disciplin senere skulle spille i den lille Nansens liv.

Som ung studerede Nansen zoologi ved universitetet i Oslo og fik senere en stilling som konservator ved Bergens Museum. Her sorterede han havprøver af planter og dyr fra en Nordatlanterhavsekspedition, mens han arbejdede på sin afhandling om slimålens nervesystem – et projekt, der i 1888 mundede ud i doktorafhandlingen The structure and combination of the histological elements of the central nervous system.

I perioden, hvor han arbejdede i Bergen, fik han mulighed for at komme med på en sælfangstrejse til Nordishavet og Grønland. Det var på denne rejse, han fik sine vigtige første arktiske erfaringer, og ideen til skifærden over Grønlands indlandsis begyndte så småt at tage form.

Den moderne polarforsknings fader

I 1888 ledede Nansen den første ekspedition nogensinde, der formåede at krydse indlandsisen i Grønland. Turen indeholdt en lang række usikkerhedsmomenter. For eksempel vidste man ikke dengang, hvad der var inde på midten af Grønland. Rejsen på ski tog 42 døgn fra en position på Grønlands østkyst ca. 600 kilometer hen over isen til endemålet mellem Umivik og Aleralik ved Nuuk. Da Nansen vendte hjem til Norge, var han verdensberømt. Fra nu af var han konstant optaget af at skrive og holde foredrag - og overalt blev han modtaget som en helt. Nansen var nu ikke blot et stort navn inden for polarforskning, men også i det norske folks bevidsthed.

Fram over Polhavet

Fem år senere - i 1893 - stod han i spidsen for en ekspedition til Nordpolen med skibet Fram, en rejse, der tog over tre år. Ekspeditionen nåede aldrig sit mål, men ikke desto mindre nåede Nansen og en kollega 86° 14 N, det nordligste punkt, noget menneske hidtil havde været på den tid. Den tre år lange ekspedition er beskrevet i Nansens måske mest læst værk Fram over Polhavet fra 1897. For den nye videnskab oceanografien – havforskning – var Fram-ekspeditionen af stor betydning, og for Nansen blev den et fagligt vendepunkt. Som professor i zoologi 1897–1908 og i oceanografi 1908–1930 ved Det Kongelige Frederiks Universitet - senere kendt som Universitetet i Oslo - arbejdede han bl.a. videre med at udforske havene og kom frem til afgørende resultater mht. havets saltholdighed i stor dybde.

Norges første ambassadør i London

Nansen var et også et politisk menneske. Foruden sit arbejde ved universitet deltog han aktivt i bestræbelserne for en unionsopløsning mellem Norge og Sverige i 1905. Han drog fordel af sin verdensberømmelse og brugte de mange foredragsturnéer i udlandet til at udbrede forståelse for det norske syn på unionen med Sverige. I Norge blev han således en vigtig opinionsdanner og skrev bl.a. som et indlæg i denne debat kampskriftet Norge og Foreningen med Sverige (1905).

Nansen klarede sig godt som politiker og diplomat, og i årene, der fulgte efter unioumsopløsningen,  blev Nansen udnævnt til Norges første ambassadør i London 1906–08.

En forkæmper for de svageste

Efter første verdenskrig arbejdede Fridtjof Nansen for repatriering af krigsfanger og for hjælp til flygtninge. Under vestmagtens blokade af det revolutionære regime i Sovjetunionen forsøgte han at få nødhjælp igennem til den russiske befolkning, som var ramt af hungersnød på grund af borgerkrig. I 1921 blev Nansen Folkeforbundets første højkommissær for flygtninge, og denne stilling udnyttede han til at skabe Nansenpasset for at hjælpe statsløse flygtninge. Det blev efterhånden anerkendt af de fleste stater. For sit omfattende humanitære og fredsskabende arbejde fik Fridtjof Nansen Nobels fredspris i 1922. At prisen gik til Nansen vakte stort bifald over hele verden.

Se samlingen her

Læs mere om auktionen

Se alle auktionens emner

For yderligere information, kontakt venligst:

Afdeling for bøger og manuskripter: +45 8818 1215  

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Afdeling for bøger og manuskripter: +45 8818 1215  

For yderligere information, kontakt venligst:

Afdeling for bøger og manuskripter: +45 8818 1215  

For yderligere information, kontakt venligst:

Afdeling for bøger og manuskripter: +45 8818 1215  

For yderligere information, kontakt venligst:

Afdeling for bøger og manuskripter: +45 8818 1215