Litteratur: Axel Salto: “Den Spirende Stil”, modellen ill. s. 89.

Okseblodsglasuren der samme med Sung glasuren blev en af Saltos foretrukne glasurer, blev udviklet af Patrick Nordström på Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1914. Glasurens kemiske sammensætning betød, at den var vanskelig at anvende idet påvirkningen af varme og sidenhen røgdannelsen i brændingsovnen var altafgørende for, hvorledes okseblodsglasuren, der desuden er kinesisk inspireret, artede sig. Okseblodsglasurens egenart kommer især til udtryk ved den kraftige tekstur og det farvemættede udseende hvori der som følge af den kemiske sammensætning, ofte i fremstillingen opstår turkisgrønne elementer.

I Klingen, 1942 skriver Axel Salto: “Den spirende stil derimod hviler ikke paa isolerede Iagttagelser af Frugter og Konkylier. Den skildrer en Bevægelse, en Vækst. Det er således den knopskydende Gren som bliver denne stils naturalistiske forbillede, Gro-Underet, at der er et indre Pres i Tingene, noget trænger sig paa som vil ud. Paa den maade er der udført vaser, der ligesom staar og vokser på Stedet, det brydes i dem, og denne Bevægelighed i Vasens Sider gør ogsaa Glasuren levende, idet den tvinges til at fortsætte sig eller vige udenom”.