18. september 1840: Malet om Formiddagen først ved Domkirken, og siden i Capellet. Om Eftermiddagen gik jeg ud ved Moloen og begynte et Studie med Bjergene og Gaden, modsat det jeg alt har gjort hvor man har Monte Pelegrino til Baggrund [her refererer Rørbye til maleriet “Parti af havnen i Palermo mod Monte Pellegrino”, nr. 181 i fortegnelsen. LACMA, Los Angeles County Museum of Art, inv. nr. M.90.78]. Dette vil maaske blive lige saa interesant; men ogsaa ligesaa besværligt, hvad Folkestimmelen der altiid omgiver mig angaar.

19. september Først om Morgenen ved Domkirken og siden i Capellet, jeg begynte der idag paa Loftet, der er et yderst besværligt Arbeide da man kun omtrent i 1½ Time mod Middag er istand til at skjelne Noget af det saare inviklede Arbeide. Om Eftermiddagen malede jeg Bjergene paa Studiet af Moloen.

20. september Om Eftermid: fortsatte jeg mit Studie ved Moloen, tilbørligt omringet af Folk, da det var Hviledag. Om Aftenen spadserede Rose og jeg i det deiligt kjølige Veir, som disse Dages Blæst har frembragt.

21. september Luften var om Morgenen skyfuld, jeg kunne derfor Intet gjøre ved Domkirken, tilbragte altsaa heele Formiddagen i Capellet hvor jeg havde nok at bestille med at male Detalier. Om Eftermid: malede jeg lidt på Studiet af Moloen. Jeg har idag kjøbt et meget smukt Gjedeskind, som jeg tænker kan gjøre en smuk Parade paa min Sofa, naar jeg engang kommer hiem. Vi have saaledes dog samlet nogle Erindringer fra Palermo, der virkelig nu er bleven mig en kjær Bye. Saun vil vi vist i flere Retninger føle naar vi engang have forlat det yndige Sted. Alle disse kunne imidlertid erstattes med Untagelse af Nydelsen af den herværende Overflødighed af herlige Frugter, hvorfor saavel Rose som jeg sværmer. Over alle andre af disse sætter jeg Melonerne som jeg intet Sted har spiist bedre eller i større Mængde og til en saa paafaldende lav Priis som i Sicilien. Dette er altsaa en Nydelse, jeg siden for bestandig maae give slip paa, jeg vil tænke ofte med Længsel paa disse herlige Sager.

22. september Først idag ved Domkirken siden i Capellet og om Eftermiddagen var jeg igjen ved Moloen, hvor jeg næsten med hver Dag mit Arbeide skrider frem forstyrres mere og mere, jo flere Folk jeg maler paa mit Studie. Vel er det kun Nysgjerrighed der driver dem til at stimle om mig; men ofte er det mig næsten ikke muligt at holde mig fra at slaae om mig iblant den Skare af Drenge, der ingen Idee har om Tilbageholdenhed. De kalde mit Malerie una galanteria, fordi de gjenfinde Alt hvad de see i Virkelighed[en] for dem.

23. september Om Formiddagen malede jeg i Capellet, og om Eftermiddagen ved Moloen, hvor jeg saae mig nødsaget til at gjøre mit Studie færdigt saa godt som det lod sig gjøre i den korte Tiid, da jeg vel indsaae at der ikke mere var godt at komme igjen; Folkestimmelen var nemlig saa stor, at jeg endogsaa engang saae mig nødt til at bede Præsterne der sade uden for Kirken hvorved jeg sad, om Hjælp til at jage Folk og især Drenge bort; det hjalp vel for et Øjeblik; thi disse ere de eneste der rigtigt respecteres, dog i det næste Moment var det lige galt, og da det ovenikjøbet var varmt i Veiret, var jeg nu her færdig at queles, og det at man var almindelig enig i at rose mit Arbeide, hjalp mig aldeles Intet, da man i samme Nu var færdig at hænge mig paa Skuldrene for bedre at kunne see. En Dreng viskede endogsaa en heel Del af Farven paa min Palet bort med sin Trøie idet han bukkede sig over mig og med Fingeren viste sine Venner en Gjenstand paa Maleriet der intereserede dem at kunne gjenkende. (ovenstående citater efter Martinus Rørbyes rejsedagbøger mr.ktdk.dk, Kilder til Dansk Kunsthistorie, Ny Carlsbergfondet).