For maleren Syberg og hans efterhånden store børneflok fremstod Fyns Hoved som noget helt særligt. Det barske og naturskønne område tiltrak ham, og han lod sig begejstre af den uberørte natur. Familien tilbragte flere måneder om sommeren væk fra civilisationen ved Fyns Hoved flere år i træk. Her kunne familien leve i ét med naturen hele ude i strandkanten i små hytter. De levede ret primitivt på stenaldermaner af de fisk, de fangede, og af grøntsager, de dyrkede til husbehov. Det var i denne periode, ”vitalismen” med det sunde enkle liv holdt sit indtog i kunsten. Syberg var meget produktiv i denne periode, hvor familien opholdt sig på Fyns Hoved. Familien og kystlandskabet dominerede. Ofte familiens badende børn eller som hér, datteren siddende tænksomt i den storslåede natur.