Litteratur: “Axel Salto - Stentøjsmesteren”, CLAY - Keramikmuseum Danmark, modellen ill. s. 78.

Litteratur: Axel Salto: “Den Spirende Stil”, modellen ill. s. 77.

Litteratur: Leif Lautrup-Larsen: “Stentøj”, modellen ill. s. 154.

Sommerfuglevingeglasurens sammensætning består af sort olivin glasur der påføres Clair de lune glasur. Glasurtypen blev til i et samarbejde mellem Kresten Bloch og Nils Thorsson på Den Kongelige Porcelænsfabrik, og anvendtes fra 1952.

I Klingen skriver Axel Salto i 1942:

“Jeg fandt engang i min Have et Edderkoppespind nede mellem Hindbærbuskene, et meterbredt Kniplingssejl, som duvede i den raa Septembermorgen, tungt af Dug. Naar den lette Vind tog Spindet løb der en regnbuefarvet Ild hen over det, som om det filtrerede Morgenens første Straale, og Edderkoppen kom farende, den visne Mandsling, for at se om der var noget at lave. Denne diamantbestrøede Fluefanger, saa simpelt og selvfølgeligt formet, saa skrøbelig og upaaagtet, forekom mig at være Fuldkommenheden selv, en overmodig Tilkendegivelse i et uanseligt Halvmørke af Naturens Ødselhed. Jeg erindrer ikke at noget Kunstværk har givet stærkere Resonnans i saa meget af mit Sind paa een Gang. Dette Spind var en dæmonisk Ting”.